Jeg er begyndt at læse svenske krimier, efter at jeg blev glad for Arn-trilogien, som er skrevet af
Jan Guillou (manden som også har skrevet om den svenske agent
Carl Hamilton)
Derfor har jeg læst
Camilla Läckbergs Prædikanten, som faktisk var rigtigt spændende og underholdende - og hurtigt blev læst.
Og nu har jeg kastet mig over Kriminalkommisær Wallander -
Henning Mankell's krimiserie. Første bind var i hvert fald glimrende underholdning. Der er 10 i alt, og da bøgerne bliver tykkere og tykkere for hvert bind (ligesom Harry Potter), har jeg vist underholdning til et stykke tid!
Det er sjovt med krimier, for det er jo ikke stor litteratur, men det er rart at læse, og man bliver underholdt. Det jeg så godt kan lide ved dem er, at jeg kan overskue at læse i sådan én - selv på det tidspunkt hvor jeg ellers har betragtet TV som eneste løsning... På det tidspunkt hvor trætheden er massiv men mine B-menneske gener fortæller mig at jeg ikke må sove endnu...